|
Written by Rolf
|
|
08/11 2006 kl. 21:50:50 |
Klubbens historie.Puffen blev dannet i 1992 og har for tiden et medlemstal på 14 i aldersgruppen fra 15 til 65 år.
Vi har siden 1996 haft lokaler i kulturhuset på den nedlagte Bolbro Skole. Bygningerne anvendes nu af de mange forskellige klubber og organisationer inden for idræt, folkeoplysning m.v.
Lokalerne er stillet gratis til rådighed af Odense Kommune. Da vi overtog lokalerne (tidligere fyrrum og kul-lager) var de fyldt med gammelt skidt og ragelse. Vi brugte adskillige dage med oprydning og rengøring. Efterfølgende fik vi stillet maling og andre materialer til rådighed, så vi nu har nogle hyggelige lokaler.
Selv om lokalerne ligger i kælderen (både en almindelig kælder og kælder i dobbelt dybde) giver de gode muligheder for at bygge et interessant og varierende anlæg. (se siden om anlægget).
Formål.
Klubbens formål er at fremme det almindelige kendskab til modeljernbaner efter det virkelige forbillede. Vi ønsker specielt at udbrede kendskabet til Fynske baner, ikke kun hoved- og sidebaner, men også de mange tidligere mindre privatbaner.
Skala og strømsystem.
Klubben bygger anlæg i HO( halv nul) d.v.s. i forholdet 1:87. Som strømsystem er valgt jævnstrøm(2-skinne drift). Anlægget ejes af klubben, mens det rullende materiel ejes af de enkelte medlemmer.
Aktiviteter.På klubaftener bygger vi først og fremmest på anlægget, men der er også tid til at sludre om andre ting end tog og jernbaner, selv om det selvfølgelig er det væsentligste. Det hænder at vi bruger en klubaften til at se videofilm - enten optaget på en af vores efterhånden mange besøg hos andre klubber rundt om i landet eller det er "købevideo" med udvalgte emner.
Vi mødes hver tirsdag og torsdag fra kl. 19.20 og slutter normalt ved 22-tiden. Det sker jævnligt, at vi aftaler at arbejde en lørdag, hvor vi så når en del mere end på almindelige klubaftener.
Hvordan bliver du medlem af klubben.Vi kan bruge flere medlemmer i klubben, men du er også meget velkommen til "bare" at aflægge os et besøg, (Vi kan altid give en go' kop kaffe eller te og vi har et mindre udsalg af chokolade m.m.)
Du skal være mindst 12 -14 år og du behøver ikke have modeljernbane hjemme eller have kendskab til modeljernbaner.
Modeljernbaner er en hobby for hele familien og ikke kun for mænd/drenge. Kvinder/piger er derfor også velkommen i klubben.
Kontingent og indskud.
Unge under 18 år, uddannelsessøgende og pensionister betaler 50.00 kr. pr. måned i kontingent og indskuddet er på 250.00 kr.
Personer over 18 år betaler 100.00 kr. pr. måned. Indskuddet er her på 500.00 kr.
Støttemedlemmer betaler 50.00 kr. pr. måned og 50.00 kr. i indskud.
NB: Indskud kan evt. afdrages.
Adresse og kontaktpersoner.Klubbens adresse er Stadionvej 50 i Bolbro (postnr. 5200). Indgang F som du finder inde i skolegården. der er gode parkeringsforhold på skolen område. Bybusserne kører næsten til døren (linie 51 holder på Stadionvej og linie 71 på Hauges Plads.
Har du spørgsmål kan du sende en e-mail til klubben via menuen "kontakt os"
Du kan også kontakte os pr. telefon:
Formand Rolf Brems, Lunde Bygade 68, 5450 Otterup, Telefon 63 93 00 03 Mob. 2299 9979
Please login or register to add comments |
|
Last Updated ( 16/11 2006 kl. 12:10:26 )
|